fredag den 27. november 2009

Vi har ramt vand!

(arkiv-foto fra anden sag)
I forbindelse med vores udgravning til en dybere elevatorgrube har vi konstateret at der er såvel blød bund samt indsivende grundvand.
For at fastlægge hvor dybt såvel vandspejl som fast undergrund ligger, er der bestilt geoteknisk undersøgelse. Denne boreprøve udfører vi på tirsdag ved hoveddøren. Herefter kan vi fastlægge omfanget af arbejder i forbindelse med ramning af pæle samt vandtætning i gruben.

Desværre var vi ikke dygtige nok til også at vinde rampe/trappeprojektet. Det gik til Øens Murerfirma. De starter op mandag og har derefter 3 uger til færdiggørelse af rampe og trappe. Først herefter vil vi kunne komme videre i kælderen, da vi ikke kan benytte adgang via hoveddør.
/Bo

mandag den 23. november 2009

Så er vi i jorden

Mandag den 23. november begyndte vi at grave ud til den nye elevator på Christianshavns Skole. Vi må lade det store materiel blive hjemme og udføre opgaven med håndholdt skovl og måske transportbånd.
Da elevatoren skal etableres midt i skolens hovedtrappe, kræver det særlig opmærksomhed omkring afspærring, støj, sikkerhed og logistik.
Planen er at udgrave og støbe i denne uge, før arbejdet med den nye hovedtrappe og rampe begynder. Herefter ligger elevatorprojektet stille til juleferien, hvor vi nedtager den gamle skakt, mens der ingen børn er på skolen.
Den nye skakt hejses ind ca uge 2 og den nye elevator skulle gerne være køreklar ca 1. marts næste år.
Som udgangspunkt er hovedtrappen afspærret i hele byggeperioden, således at der INGEN adgang er fra gangarealer. Adgang til sløjd (i kælderen) sker via alternativ "rute", bag afskærmning.
/Bo