fredag den 9. april 2010

NU går det op og ned...


Vi (og dermed teamet) har nu afleveret det flotte elevatorprojekt til Christianshavns Skole. Både elevator og trappe er taget i brug igen til stor fornøjelse for alle.
Vi er meget stolte over det endelige resultat og vil helt sikkert benytte denne flotte reference mange gange fremover.
Det har været en god proces, hvor samarbejdet med både arkitekt Peter S Andersen fra Tegnestuen Tplus og skoleinspektør Anders Boesen har været aldeles fremragende og meget konstruktivt. Tak for det!
Tillykke til såvel Christianshavns Skole som Københavns Ejendomme, der med dette projekt har fået opgraderet endnu een af deres ejendomme ganske betydeligt.
/Bo

mandag den 29. marts 2010

Åben trappe


Så er der igen "hul igennem" til den store trappe. Sidste fredag åbnede vi de nye døre og gav elever og lærere lov til at benytte den store hovedtrappe. I skal alle sammen have tak for den udviste tålmodighed undervejs i byggeprocessen. At vi valgte at montere de nye døre i uge 7, kan jeg nu se var helt nødvendigt, så vi undgik "ulovlig" trafik på trappen.
Alt trafik på trappen er nu lovlig, dog vil der gå et par dage, før lærerne og udvalgte elever får adgang til at bruge elevatoren.
Arbejdet på trappen og elevatorskakten er blevet gennemgået at arkitekt og entreprenør. De påtalte mangler udbedret, så nu mangler kun den endelige aflevering, før drift af elevatoren overgår til bygherren og brugerne.
/Bo

tirsdag den 16. marts 2010

Godkendt


Idag, tirsdag den 16. marts godkendte TÜV vores elevatorinstallation på Christianshavns Skole. Afprøvningen består i en maksimal belastningstest. Denne bestod KONE's elevator naturligvis - men derfor er det jo altid spændende, at alle de øvrige forhold også er udført tilfredsstillende.
Vi "kører" på et par dage endnu, således at alle arbejder afsluttes på fredag, den 19. marts.
/Bo

onsdag den 10. marts 2010

Klar til brug - næsten


Nu er vi meget tæt på at kunne tage den nye elevator i brug. Den 16. marts udføres der faldtest af selve elevatoren. Derefter er elevatoren godkendt til drift og overdrages til bygherren.
De øvrige arbejder på og omkring elevatoren (skakt, håndlister og den nye døre ind mod skolens gangarealer) er ligeledes tæt på afslutningen.
Det fysiske håndværksarbejde afsluttes fredag den 12. marts og aflevering af entreprisen forventes i uge 11.
En meget flot reference, som vi glæder os meget over og til at kunne vise frem til vores kommende kunder.
/Bo

tirsdag den 26. januar 2010

Så er skakten på plads

Fredag morgen kom lastbilerne med skakten til elevatoren. I forvejen havde vi taget hul i tag- og loftkonstruktionen, for at kunne sænke skakten ned.
Hullerne passede perfekt med en tolerance på 20 mm. i hver side, så skakten smuttede på plads uden problemer og vi er nu igang med at lukke tag og klargøre til elevatormontagen.


onsdag den 16. december 2009

Afklaring

Så kom resultaterne af de geotekniske undersøgelser af undergrunden.
Det viser sig at der er relativt langt ned til fast bund. I følge geotekniker skal vi påregne at ramme minipæle ned i ca 13 meters dybde for at få fast grund under elevatoren.
Dette arbejde udføres af DNE Fundering.
De er varslet til at starte mandag den 4.januar 2010
Først herefter kan vi komme videre med støbning af grube, der skal sikres mod vandindtrængen, da grundvandsspejl er konstateret lidt højere end bund i elevatorgrube.

P.t. er Øen's Murerfirma A/S igang med det nye projekt, "Tilgængelighed", hvor der skal udføres nye hovedtrappe og rampe. (foto)

Vi påregner fortsat at nedtage den gamle elevatorskakt i skolens juleferie (uge 52 og 53)

/Bo

fredag den 27. november 2009

Vi har ramt vand!

(arkiv-foto fra anden sag)
I forbindelse med vores udgravning til en dybere elevatorgrube har vi konstateret at der er såvel blød bund samt indsivende grundvand.
For at fastlægge hvor dybt såvel vandspejl som fast undergrund ligger, er der bestilt geoteknisk undersøgelse. Denne boreprøve udfører vi på tirsdag ved hoveddøren. Herefter kan vi fastlægge omfanget af arbejder i forbindelse med ramning af pæle samt vandtætning i gruben.

Desværre var vi ikke dygtige nok til også at vinde rampe/trappeprojektet. Det gik til Øens Murerfirma. De starter op mandag og har derefter 3 uger til færdiggørelse af rampe og trappe. Først herefter vil vi kunne komme videre i kælderen, da vi ikke kan benytte adgang via hoveddør.
/Bo